Når jeg tænker på Middelhavet, tænker jeg på et sted med længsel. Krystalklart vand, der glitrer under solen, fiskerbåde, der driver stille langs kysten, og den umiskendelige følelse af frihed og plads, som kun havet kan give. Men bag denne maleriske kulisse ligger en trist virkelighed: Vores elskede Middelhav lider. Og har gjort det i årtier.
Overfiskning, Plastaffald og den Konsekvenser af klimaforandringer - Listen over problemer er lang, og nogle gange spekulerer jeg på, om vi stadig kan nå at ændre tingene i tide. Men så ser jeg de fremskridt, der er sket, for eksempel i Cabrera Marine Park blive lavet. Der, kun en kort sejltur fra Mallorca, er havet langsomt kommet sig. Fiskebestandene vokser, de følsomme Havgræsenge komme tilbage - et lille glimt af håb.
Beskyttede havområder er en stor del af løsningen. De er som havne for naturen, der kan regenerere uden det konstante pres fra menneskelig indgriben. Det er fascinerende, hvad der sker, når vi bare giver havet tid og plads. Naturen er mere modstandsdygtig, end vi ofte tror.
Men for at være ærlig er det ikke nok. Det, der nogle gange gør mig vred, er Plastaffaldder forurener havet. Det er svært at bære, når man går langs en smuk strand og støder på plastikflasker eller -poser. Hvor er den skønhed, vi elsker så højt, når vi træder den under fode? Men projekter som "Ryd op i medicinen" giver mig håb igen. Folk, der elsker havet lige så meget som jeg, er engagerede i at eliminere plastikaffald - og ikke bare symbolsk, men i meget konkrete, storstilede oprydningskampagner. Det er de små skridt, der tæller, tænker jeg ofte for mig selv.
Også i Fiskeri meget har ændret sig. Før i tiden var det de store fangster, der udnyttede Middelhavet, i dag handler det om bæredygtige metoder til at bevare de lokale traditioner uden at ødelægge økosystemet. Det kan man f.eks. se i havnene på Mallorca, hvor flere og flere fiskere vælger mindre fangster og bevidst går forsigtigt til værks. Jeg synes, det er vigtigt, at vi giver lokalbefolkningen redskaberne til at bevare deres traditioner, men med øje for fremtiden.
Og så er der spørgsmålet, som ikke længere kan ignoreres: den Klimaforandringer. Vi kan alle mærke det - somrene på Mallorca bliver varmere og varmere, og havet bliver varmere og varmere. Det rammer mig, når jeg ser, hvordan det, vi elsker så højt, langsomt forsvinder. Men jeg tror fuldt og fast på, at vi kan gøre noget. Der er projekter, som genplanter Middelhavet. Havgræsengesom er kendt som "havets skove", binder CO₂ og er levested for mange fiskearter.
Ja, Middelhavet har potentiale til at komme sig. Men vi er nødt til at give det den tid og beskyttelse, det har brug for.
Isla Tip til læsning:
Mallorcas smukkeste strande: Hvor kommer al denne skønhed fra?
Håbefulde nyheder for Mallorcas Neptun-græs: Posidonia-overvågning viser forbedringer
0 kommentarer